torsdag den 14. februar 2008

Min personlige startside

Sådan, nu blev jeg færdig med ting nr. 4(!) Ja, ja... Jeg er sakket lidt bagud, men bare rolig ;-) Lad mig først sige, at jeg synes faktisk at idéen med en personlig startside er genial! Men måske bedst til private computere derhjemme - og mindre anvendeligt her på arbejdet hvor vi bruger flere forskellige computere i løbet af en dag og ikke som sådan kan være garanteret "faste pladser" på kontoret.

Jeg valgte at oprette min startside via iGoogle (tænkte at det måske var smart at holde tingene indenfor "Google-familien"). Det var dejlig nemt at komme i gang, men mindre nemt at finde brugbare gadgets... Hold da op hvor var der mange mærkelige ting at vælge imellem!! Noget af det jeg stødte på var bl.a. "Coin flipper" - en gadget hvor man kunne spille plat og krone og på den måde få hjælp til at træffe beslutninger (ak ja - vi skal jo endelig ikke tænke selv). En anden gadget jeg stødte på var nyheder fra "Gay Vancouver Daily Events" (internettets muligheder er virkelig imponerende). Så var der selvfølgelig også uanede mængder af små spil til at fordrive tiden med.

Ingen af disse herligheder har dog fået permanent plads på min startside. Jeg endte med at vælge 9 "bokse": DR nyheder, vejrudsigt, book lovers guide (med gode læsetips), direkte søgelink til Wikipedia, daily poetry, tilfældige naturbilleder, dato og ur, min google reader og endelig: "Eyes". Den fantastiske lille gadget hvor et par kæmpe store (kuglerunde) øjne følger musens bevægelser henover skærmen... Ja, igen ikke specielt anvendeligt - men jeg kunne altså ikke stå for den, så den fik lov til at blive ;-)

1 kommentar:

Stine sagde ...

De øjne har jeg også på min iGoogle ;-)